23948sdkhjf

Seks ton gammelt slik konfiskeret af Rejseholdet

Slikgrossisten Slikparadiset ApS fik ved en kontrolaktion i starten af november konfiskeret 6 tons gammelt slik.
Det var Fødevarestyrelsens Rejsehold, der ved en kontrolaktion på virksomhedens lager i Slagelse konfiskerede de seks ton slik fra Slikparadiset Aps, der er ejet af Mouhamed Aboutaka. Det skriver fagbladet 3F.

Læs også: 15 tons slik fra slikfusker til danske Tiger-butikker

Ved aktionen havde Rejseholdet bødeblokken fremme. Der blev uddelt to bøder a 10.000 kr. – én for manglende sporbarhed, manglende dokumentation for 1.657 flasker sodavand, 44 kasser Twix, 66 kasser Snickers og 27 kasser Mars-bar, mens den anden bøde blev udløst af manglende registrering af et lager samt hemmeligholdelse af lagerlokalet, hvor der stod 30 paller med slik og sodavand, og at der i et afsidesliggende, skjult lokale blev fundet yderligere seks paller med M&M-chokolade med overskredet holdbarhed.

Det konfiskerede slik er allerede sendt til forbrændingen

Rejseholdet har i 2014 haft et stort fokus på slikfuskere, og det fortsætter lyder det fra Rejseholdet.

- Vi har i år haft øget fokus på slik. Det fokus fortsætter i 2015 i tæt samarbejde med Skat, siger Søren Jensen.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141